Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Tingbakkens børnehus

Værdigrundlag i Tingbakkens børnehuse

Tingbakkens børnehuse rummer to afdelinger hvor nærvær, tryghed og anerkendelse kommer først.

For at børn kan udvikle sig, er det nødvendigt at de føler sig trygge og at de befinder sig i et miljø som er baseret på omsorg. Det er derfor en af vores absolutte hovedopgaver at sikre at alle børn i Tingbakkens børnehuse trives og at vi skaber det omsorgsfulde miljø som de har brug for. Vi arbejder med anerkendende pædagogik og barnets individuelle behov. Vi har stor fokus på nærvær og at have tid til det enkelte barn, så barnet føler sig set og værdifuldt i fællesskabet.

Forældresamarbejde

Vi vægter forældresamarbejdet meget højt, da det er grundstenen for at barnet trives. Kommunikationen mellem forældre og personale skal gå begge veje. Jo bedre samarbejdet er, jo større udviklingsforudsætninger er der for barnet.

Leg, Læring og dannelse

I dagligdagen skaber vi rammer, hvor det er muligt at styrke barnets selvværd, selvforståelse, samt at gøre dem mere selvhjulpne, ikke kun i forhold til aktiviteter men også i de daglige opgaver, hvor børnene selv skal tage del. Gennem pædagogiske planlagte aktiviteter ønsker vi at give børnene nogle gode og værdifulde oplevelser, som de kan se tilbage på senere i livet. Den selvorganiserede leg med støtte fra de voksne prioriteres højt. Det er blandt andet gennem legen med andre, at barnet udvikler sig. Leg er barnets naturlige udtryksform.